Med båd til Halvandet

I går var min mand og jeg for første gang på Halvandet med båd. Det er stadig ret nyt for os at være bådejere og jeg er glad for vi kom en stille aften, for der er ikke så mange lette pladser at lægge til kaj ved. At en varm onsdag i juli så viste sig at være en stille aften kan under mig, for det burde da netop være sådan en aften, hvor der var fyldt med mennesker i strandbaren.

Hvad spiste vi?
Menukortet tilpasser sig, så vidt jeg kan forstå, antallet af gæster, så i går var der kun det lille barkort. Dey bød på et meget begrænset udvalg. Så burger og fritter it was. Her kan man godt mærke at attraktionen ved Halvandet er stedet ikke maden – og de nyder formodentlig godt af, at når først folk er taget hele vejen derud, så gider de ikke tage tilbage igen.

Vi fik en meget lille portion fritter – jeg har i hvert fald sjældent set så få pommes frites for 35,- kr og en burger i lomme. Serveringen af burgeren i papirpose var ikke helt velovervejet, for der var enormt meget væde i burgeren så det blev noget være snask at sidde med. Til gengæld smagte burgeren udmærket om end jeg syntes kødet var for rødt. Men når solen skinner og der er rosé i, glasset så tilgiver jeg meget.København, drink, solnedgang

I stedet for en Aperolspritz, fik bartenderen lokket mig til at prøve stedets egen spritz, som var lavet med udgangspunkt i en Sex-on-the-Beach. Nu er jeg ikke meget for søde drinks, så jeg var lidt skeptisk, men den smagte faktisk rigtig godt, om end den er til den søde side, så én var passende til mig. Velforsynede med nye drinks satte vi os i et par liggestole ved kajkanten og nød det smukke syn af København fra vandsiden.

Vil jeg komme igen?
Ja, det vil jeg faktisk godt. En anden gang er der forhåbentlig gang i grillen, så madudbuddet er lidt mere spændende og forhåbentlig også lidt flere gæster.

Hvad er særligt ved Halvandet?
Det særlige er at stedet er en strandbar med sand, liggestole, beachvolley og masser af hænge ud/lounge møbler, afslappet stemning og chill musik.Halvandet, strandbar, København

Hvem vil jeg anbefale det til?
Målgruppen er vist det unge smarte strandsegment som ellers ville være taget til Ibiza eller hvor pokker man nu tager hen for at chille i strandbaren og drikke drinks. Der var ikke så voldsomt mange gæster, så umiddelbart har jeg faktisk ikke det store indtryk af hvem der reelt kommer der andet end det er unge.

Hvad så hvis man skal tisse?
Der er lavet et udmærket toilethus, hvor man kan få ordnet hvad man nu skal ordne og få vasket hænder bagefter. Så ikke noget med festival toiletter her.

Hvor ligger Halvandet?
Det ligger på Refshaleøen og man kan enten komme med egen båd – der er dog ikke så mange bådpladser – man kan tage kanalrundfarten, bus eller cykel. Du kan læse mere om hvordan du kommer derud på Halvandets egen hjemmeside. Det er muligt at bestille plads og på hjemmesiden kan du også se om der er travlt.

 

solnedgang, København, SvanemøllenhavnOg mens solen gik ned sejlede vi båden retur til Svanemøllen.

 

Continue Reading